Hjemmelavede boller i Actifry.

Så blev det dagen hvor jeg ville prøve at lave boller i min Actifry og det blev MEGET vellykket!
Jeg bagte dem i min rist og lagde dem i uden bagepapir. Det var ikke en succes, for de sad fast i bunden. Så HUSK at putte bagepapir i risten! Jeg viser længere nede i indlægget hvordan du nemt klipper bagepapiret til, så det passer.

Her er opskriften:

2 dl. lunken vand
15 g. gær
1 spsk olie
1 tsk. salt
1 spsk. havregryn
3 – 400 g. hvedemel
Jeg hælder selv bare lidt mel i ad gangen indtil dejen kan æltes, men samtidig har en lidt klistret overflade. Du behøver ikke at hælde dejen ud på bordet. Bare ælt den nede i skålen. Enten med røreske eller din hånd.

Vil du gerne have nogle kerner eller frø i, feks solsikkefrø eller hørfrø, kan du bare tilsætte en skefuld af hver, inden melet kommer i.

Lad dejen hæve en time i skålen og form derefter 5 boller og sæt dem på bagepapiret i risten. Lad dem herefter hæve en halv time.

Pensl dem med sammenpisket æg og strø evt. lidt frø over. Jeg har her selv puttet sesamfrø på.

Lad Actifryen køre to minutter inden du sætter bollerne i, så maskinen er lidt varm.

Herefter bager du dem i 15 minutter og så har du lækre boller.

Vil du også gerne have en Actifry med snacking-rist i kan du købe den HER hos WUPTI med fri fragt.

Har du ikke en rist kan du bage bollerne direkte i gryden (selvfølgelig uden arm) Her skal du bare sørge for at skubbe bollerne 1/3 rundt hvert 5. minut ellers bliver dem der er bagerst brændte ovenpå, da luften kommer ud der. Måske skal de have lidt mere bagetid, når de ikke er i risten. Det kan du tjekke efter et kvarter ved lige at åbne og tage en bolle op og banke den i bunden, for at høre om den lyder til at være færdig.

Bagepapir i risten:
Tegn rundt om risten og klip cirklen ud.

Buk cirklen sammen og klip en halvcirkel i midten. Nu har du bagepapir som passer i din rist.

SE MINE ANDRE ACTIFRY OPSKRIFTER HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: